Cupping og ørekerte behandling

Cupping – bindevævsmassage

Har du væskeophobninger, appelsinhud eller slap/udspændt hud forskellige steder på kroppen, f.eks. på lår, nakke, ryg og skuldre, kan denne massageform være en mulighed for at få reduceret dette.

Kort fortalt er cupping en form for bindevævsmassage foretaget med en glassugekop. En glassugekop påsættes på det belastede område af kroppen. Når sugekoppen er fastgjort med et undertryk, trækkes den hen over bindevævet. Derved ”løftes” bindevævet op og eventuelle ophobninger af affaldsstoffer kan passere og fjernes via blod og lymfebaner. Samtidig vil vævet få lettere adgang til at få tilført næringsstoffer, og væske og den normale spændstighed i huden kan derved opnås.

Ørekertebehandling med Hopi-kerter

Hopi henviser til Hopi-indianerne , der gemmen tiderne praktiserede denne behandlingsform til at lindre ørepine, hovedpine og trykfornemmelser i bihulerne.

En ørekerte består af et fint bivoksrør på ca. 25 cm og virker rent fysik ved at skabe et let vakumsug i øregangen. Bevægelse i flammen skaber en svag vibration der medfører en blid massage af trommehinden.

Effekten beskrives ofte som en varmefornemmelse der virker velgørende og lettende – “som at få pudset vinduer indvendig”.

Ørekerte-behandlingen kan give lindring ved:

  • hovedpine
  • snue og forkølelsesfølger
  • trykfornemmelser i bihuler og pandehulen
  • ørepine
  • øresusen

Det anbefales at få 2-3 behandlinger på hvert øre den første uge. Derefter to behandlinger i anden uge og én behandling tredje uge.

Der behandles ikke med ørekerter ved perforeret trommehinde, implanteret drænrør, ørebetændelser, feber over 38 grader, hudlidelser ved øret og øregangen f.eks. eksemer og svampeinfektioner.


Akzoma